Meng & Dyrbøl

Teamet bag

out (1)

Oliver Marcus Meng

Partner

Andreas Nørskov Dyrbøl

Partner

17947341-4
19989580-4

Niclas Bauer

Stud. HA(Jur.)

Romeo Cabral-Bernard

Revisor Traniee

su9xb-Kz502UJZrjot_wq_9859c98f02244844ac0c59749db22608
vZLRtDzIh-mfiVZ6lHqP0_5e267afd828d42b1936d4cc09510459b

William Brabrand

Revisor Trainee

Christian Grundahl

Revisor Traniee

UspfeVD9uHvKuHUENDrpr_0e0b091b0b22423c81bf77614a550795
FL7TIkK0kW3ugt6oo2W64_d07e506832a745c69a8f23c12be77d15

Bianca Giacobbe

Marketing

Oliver Marcus Meng

Revisor Cand.Merc.Aud

Jeg hedder Oliver Marcus Meng. Med base i København S har jeg igennem syv års intensivt studie på Copenhagen Business School og arbejde i revisionsbranchen udviklet en solid ekspertise inden for regnskab og økonomisk strategi. Min tilgang kombinerer dyb faglig indsigt med en passion for at anvende den nyeste teknologi til at optimere og effektivisere virksomheders økonomiske processer.

Uddannet med en HD(R) og en Cand.Merc.Aud., har jeg specialiseret mig i at servicere små og mellemstore virksomheder, hvor jeg tilbyder alt fra bogføring til strategisk økonomisk rådgivning. Mit mål er at skabe værdi gennem tillidsfulde partnerskaber, hvor jeg, med en baggrund som tidligere elite svømmer, bringer samme niveau af disciplin og engagement til hver eneste opgave.

Lad os sammen sætte kurs mod økonomisk klarhed og succes. Jeg ser frem til at hjælpe din virksomhed med at opnå sine mål gennem dedikeret og indsigtfuld rådgivning.

Andreas Nørskov Dyrbøl

Revisor Cand.Merc.Aud

Mit navn er Andreas Nørskov Dyrbøl. Bosat i Næstved med min lille familie, men har igennem de seneste 7 år arbejdet i København, hvor jeg har skabt en solid baggrund inden for skat, regnskab, revision og økonomisk rådgivning. Jeg har dertil en Cand.Merc.Aud og HD(R) fra Copenhagen Business School. Med over 7 års erfaring i branchen har jeg arbejdet med både små og mellemstore virksomheder, hvor jeg har hjulpet dem med at navigere i hverdagens økonomiske udfordringer.

Jeg er dybt engageret i at skabe værdi for mine kunder. Dertil passioneret omkring at udvikle langvarige samarbejder, hvor tillid og gensidig respekt er i fokus, og jeg ser det som min fornemste opgave at bidrage til deres økonomiske succes.

Jeg ser frem til at hjælpe din virksomhed med at opnå jeres mål. Ræk endelig ud til mig nedenfor. 

Niclas Bauer

Stud. HA(Jur.)

Jeg hedder Niclas Bauer. Bosat i København NV, og studerer på Copenhagen Business School, på 3. Semester af erhvervsjurastudiet. Med en stærk interesse for både jura og erhvervslivet giver det en solid forståelse af struktur, analyse og problemløsning jeg kan tage med ind i arbejdet.

Mit primære fokusområde er at bistå med alt indenfor outsourcing i form af bogholderi, moms, digitalisering samt markedsføring og øvrige typer opgaver forbundet hermed.

Jeg går ind til hver eneste opgave, med stor disciplin, samt nysgerrighed, og vil altid have for øje at løse den enkelte opgave med højeste kvalitet. Og derigennem skabe gode relationer til dig og din virksomhed.

Romeo Cabral-Bernard

Revisor Trainee

Mit navn er Romeo Cabral-Bernard, og jeg er 20 år gammel. Jeg bor i Rødovre og studerer HD på Copenhagen Business School med fokus på økonomi og regnskab. Jeg har valgt at blive revisor trainee hos Meng & Dyrbøl ApS, fordi jeg gerne vil udvikle mine færdigheder i et fagligt stærkt miljø, hvor jeg samtidig kan få ansvar, sparring og mulighed for at gøre en reel forskel for kunderne.

Som revisor trainee hos Meng & Dyrbøl ApS arbejder jeg med bogholderi, regnskab, skat og økonomisk rådgivning. Jeg motiveres af at lære nyt og udvikle mine kompetencer, og jeg ser frem til at vokse i rollen og bidrage til teamet.

I min fritid træner jeg boksning, hvor jeg har lært disciplin, vedholdenhed og mental styrke, hvilket er værdier, som jeg tager med mig i mit arbejde. Jeg er altid klar til at tage kampen op og yde mit bedste – både for teamet og for vores kunder.

William Brabrand

Revisor Trainee

Mit navn er William Lei Hauberg Brabrand, jeg er 20 år og bor på Nørrebro. Jeg er blevet student fra Niels Brock HHX og befinder mig i en fase af livet, hvor jeg både udvikler mig fagligt og personligt. 

Som revisor trainee hos Meng & Dyrbøl ApS arbejder jeg med bogholderi, regnskab, skat og økonomisk rådgivning. Jeg motiveres af at lære nyt og udvikle mine kompetencer, og jeg ser frem til at vokse i rollen og bidrage til teamet.

Jeg trives i sociale sammenhænge og har altid elsket at være en del af et fællesskab – både på og uden for arbejdspladsen. I min fritid spiller jeg golf og fodbold, styrketræner og nyder at rejse og være social. Det giver mig en god balance og har lært mig værdien af disciplin, samarbejde og vedholdenhed – egenskaber jeg tager med mig i mit arbejde.

Jeg er nysgerrig, lærenem og møder nye opgaver med energi og engagement. Mit mål er at bidrage aktivt, skabe stærke relationer og blive en del af noget større.

Christian Grundahl

Revisor Trainee

Mit navn er Christian Grundahl, og jeg er 22 år gammel og er født og opvokset på Amager. Jeg har studeret på Niels Brock JTP på den økonomiske linje. Jeg har indledt min karriere som revisor trainee hos Meng & Dyrbøl, da jeg ønsker at udvikle mine kompetencer i et fagligt stærkt miljø med fokus på ansvar, sparring og værdiskabelse for kunderne.

Som revisor trainee hos Meng & Dyrbøl ApS arbejder jeg med bogholderi, regnskab, skat og økonomisk rådgivning. Jeg motiveres af at lære nyt og udvikle mine kompetencer, og jeg ser frem til at vokse i rollen og bidrage til teamet.

I min fritid spiller jeg golf i Dragør Golfklub, fodbold i Kastrup Boldklub og styrketræner. Gennem sport har jeg opnået værdier som disciplin, vedholdenhed og samarbejdsevne, hvilket jeg ser som væsentlige styrker i mit professionelle virke.

Bianca Giacobbe

Marketing

 

Mit navn er Bianca Giacobbe, jeg er 20 år gammel og bor på Amager. Jeg studerer til markedsføringsøkonom på Cph business, hvor jeg kombinerer min teoretiske viden med en stærk interesse for at forstå og udvikle virksomheders markedsføringsstrategier.

Mit fokus er især på at skabe værdi gennem digital markedsføring og kommunikation. Jeg brænder for at finde kreative og effektive løsninger, der kan styrke både brand og bundlinje, og jeg går til hver opgave med engagement, struktur og nysgerrighed.

I min fritid nyder jeg at tilbringe tid med familie og venner. Derudover kan jeg godt lide at løbe, hvilket har lært mig både disciplin og vedholdenhed – værdier jeg også tager med mig i mit arbejde.

Jeg ser frem til at udvikle mine kompetencer yderligere og bidrage aktivt til projekter, hvor både faglighed og samarbejde er i centrum.

 

Scroll to Top