Studentermedhjælper
Er du vores nye studentermedhjælper? Vil du udvikle dig i en virksomhed i vækst og koble din teoretiske viden med praktisk erfaring inden for økonomi og regnskab? Bliver du motiveret af at få ansvar, levere høj kvalitet og være en del af et engageret team? Så er du måske Meng&Dyrbøls kommende studentermedhjælper?
En del af teamet
Hos Meng&Dyrbøl får du mulighed for at arbejde bredt med regnskab og økonomi, da du hjælper med at støtte regnskabsfunktionen for de mange virksomheder, som vi rådgiver. Vi rådgiver alt fra restauranter og kørerlærere til Holdingselskaber, som alle har forskellige behov og forretningsgange.
Som studentermedhjælper hos Meng&Dyrbøl kan du se frem til et alsidigt og udfordrende studiejob, hvor du bliver en del af følgende arbejdsopgaver:
- Bogføring
- Debitor- og kreditorstyring
- Opgørelse og indberetning af moms
- Lønadministration
- Udarbejdelse af materiale til revision
- Generelle marketingopgaver
- Diverse ad-hoc opgaver
Lille virksomhed – Store muligheder
Når du bliver en del af Meng&Dyrbøl, vil du være en del af at stærkt team. Fordelen ved at vi er en mindre virksomhed, er at du som studentermedhjælper, vil få større opgaver og mere ansvar. Dette vil ske i et tæt samarbejde med alle medarbejdere, da man som medarbejder i virksomheden vil have et tæt samarbejde med alle andre medarbejdere. Dette er en vigtig del for os, da vi tror på at man sammen skaber de bedste resultater. I Meng&Dyrboel, vægter vi det sociale højt, og har altid fokus på at alle har det godt og trives, både socialt og fagligt.
Gå-på-mod og en god kollega
Vi er på udkig efter en kreativ og iderig kollega, der læser på en videregående uddannelse inden for økonomi. Vi forventer ikke, at du kan det hele fra start, men at du har gå-på-mod, er pligtopfyldende og en god kollega. Du får fleksible rammer og mulighed for selv at præge din hverdag – både socialt og fagligt.
Vi holder til i Ørestad på Amager, tæt på Field´s hvor vi har et dejligt kontor, i en stor kontorbygning fyldt med mindre kontorer, med gode omgivelser.

En virksomhed i vækst
Meng&Dyrbøl er en ung vækstvirksomhed, som hjælper privatpersoner samt små og mellemstore virksomheder med bogføringen, herunder lønadministration, opgørelse og indberetning af moms, udarbejdelse og indberetning af årsregnskab samt indberetning af selvangivelse til SKAT.
Vores mission er at skabe størst mulig værdi for kunderne ved at være en engageret og professionel samarbejdspartner. Dine kollegaer er bl.a. erfarne cand.merc.aud.-uddannede revisorer, som har mange års erfaring fra solide og anerkendte revisionshuse.
Er du den, vi leder efter hos Meng&Dyrboel?
Har du spørgsmål kan du kontakte os på tlf. +45 53 37 64 10 eller maile til kontakt@mengdyrboel.com
Send din ansøgning og dit CV til samme mail.
Vi ser frem til at høre fra dig.