Fradrag for hjemmekontor - Hvad er reglerne?
18 april 2025
Arbejder du hjemmefra og overvejer, om du kan få fradrag for dit hjemmekontor? Du er ikke alene. Her får du et overblik over de gældende skatteregler og praksis for fradrag ved brug af hjemmekontor – både for lønmodtagere (privatpersoner) og selvstændige erhvervsdrivende.
Lønmodtagere (ansatte) – krav for at få fradrag
Lønmodtagere (ansatte) – krav for at få fradrag For almindelige ansatte er det som udgangspunkt svært at få fradrag for et hjemmekontor. Du kan kun få fradrag i ganske særlige tilfælde, hvor alle følgende krav er opfyldt:
- Dedikeret arbejdsværelse: Du skal have et separat rum i din bolig, som udelukkende bruges som arbejdsplads. Rummet skal være indrettet så specielt, at det ikke længere fungerer som et almindeligt opholdsrum i hjemmet – fx hvis det er lavet om til en tegnestue eller et laboratorium. (Med andre ord: At sidde med laptoppen ved køkkenbordet eller i sofaen giver ikke fradrag)
- Regelmæssig erhvervsmæssig brug: Hjemmekontoret skal bruges i væsentlig grad til dit arbejde i arbejdstiden. Det skal typisk være din faste arbejdsplads i hjemmet, hvor du udfører en betydelig del af dit job inden for normal arbejdstid. Sporadisk aften- eller weekendarbejde i et gæsteværelse vil ikke være nok til fradrag.
- Ingen anden arbejdsplads til rådighed: Fradrag gives som regel kun hvis din arbejdsgiver ikke stiller en arbejdsplads til rådighed for dig ude på arbejdspladsen. Har du en kontorplads på jobbet, vil Skat normalt vurdere, at dit hjemmekontor ikke er nødvendigt for at tjene din løn (og dermed ikke berettiget til fradrag).
OBS: Som lønmodtager hører hjemmekontor-fradraget under “øvrige lønmodtagerudgifter”. Det betyder, at der ikke er fradrag for de første 7.300 kr. (2025) af disse udgifter. Du får altså kun skatteværdi af fradraget, hvis dine samlede fradragsberettigede arbejdsudgifter i året overstiger denne bundgrænse.
Selvstændige erhvervsdrivende – krav for at få fradrag
Driver du selvstændig virksomhed fra din private bolig? Så er der lidt større mulighed for at få fradrag for dit hjemmekontor, men kravene ligner faktisk dem for lønmodtagere. Skattereglerne siger, at udgifter til et hjemmekontor som udgangspunkt betragtes som private og derfor kun kan fratrækkes i særlige tilfælde. Her er de vigtigste betingelser, du skal opfylde som selvstændig for at kunne få fradraget:
- Kun erhvervsmæssig anvendelse: Rummet skal være indrettet udelukkende til arbejde – det vil sige have skiftet karakter, så det ikke kan bruges til private formål. Det skal fungere som et særskilt erhvervsrum (ikke blot et hjørne af stuen). Fx vil et rum indrettet som værksted, atelier, tegnestue eller lignende, der ikke længere bruges privat, opfylde kravet. (Bemærk at et almindeligt kontor med standardmøbler og reoler normalt ikke er nok til at rummet anses for “kun erhverv”).
- Væsentlig brug i virksomheden: Hjemmekontoret skal bruges i betydeligt omfang til dit arbejde i virksomheden – gerne som din primære arbejdsplads i dagtimerne. Hvis du kun bruger rummet lejlighedsvis eller uden for normal arbejdstid, vil SKAT næppe anse udgiften som nødvendig for at sikre din indkomst.
- Ingen andet kontor til rådighed: Det trækker kraftigt ned, hvis du har adgang til et andet erhvervslokale. Har du fx også et kontor uden for hjemmet, vil det være svært at argumentere for behovet for fradrag til et kontor i boligen. SKAT lægger vægt på, om du kunne have udført arbejdet andetsteds – er svaret ja, gives der typisk ikke fradrag.
- Dokumentation (bevisbyrde): Som selvstændig påhviler bevisbyrden dig – du skal kunne dokumentere, at hjemmekontoret opfylder betingelserne, og at udgifterne virkelig er erhvervsmæssige. Hav gerne dokumentation klar (fx billeder af rummets indretning, optegnelser over brugen m.v.) i tilfælde af, at Skat spørger ind til det.
Hvis kravene er opfyldt: Har du først et fradragsberettiget hjemmekontor, kan du til gengæld trække de udgifter fra, som vedrører den erhvervsmæssige del af boligen.
Det vil sige en forholdsmæssig andel af dine boligudgifter. For eksempel kan udgifter til el og varme fordeles efter, hvor stor en andel af boligens areal dit kontor udgør. Bor du til leje, kan du også fratrække samme forholdsmæssige andel af huslejen. Ejer du boligen, kan du fratrække den tilsvarende andel af ejendomsskatterne (ejendomsskat) – dog kræver Skat typisk, at kontoret udgør mindst ca. 10% af boligens areal for at betragte det som en betydende erhvervsmæssig del.